Flyrejser uden forhindringer

* Bestilling

* Ledsagelse i lufthavnen

* Medtagning af kørestole

* Reservering af siddepladser

* Rejser med ledsager

* Medtagning af førerhund

* Transport af medicinske hjælpemidler


airberlins medarbejdere assisterer passagerer med nedsat mobilitet i form af forskellige ekstra serviceydelser, der tjener til at gøre rejsen så behagelig som muligt. De vigtigste informationer er samlet i de følgende afsnit. Hvis der ønskes yderligere oplysninger, står airberlins servicecenter » parat med råd og vejledning.

Det anbefales under alle omstændigheder handicappede at drøfte den planlagte flyrejse med deres læge. Sørg også for at indhente oplysninger om de helbredsmæssige forudsætninger », der kræves opfyldt ved tiltrædelsen af rejsen.



Bestilling

For at airberlin kan forberede rejsen så godt som muligt, bedes handicappede allerede ved bestillingen af rejsen, dog senest 48 timer før afrejsetidspunktet, underrette billetkontoret om, at en passager vil få brug for assistance ved ombordstigningen. Det er også nødvendigt at bestille en speciel plads til en handicappet i god tid, fordi der afhængigt af den anvendte flytype og af hensyn til sikkerheden er brug for ekstra personale, og fordi der kun er et begrænset antal pladser. Ved bestillingen af en plads til en handicappet har airberlin brug for følgende oplysninger:

  • Passagerens og en eventuel ledsagers navn(e)

  • Et eventuelt handicap-id-korts nummer

  • Graden af handicappet

  • Handicappets art


Den obligatoriske bestilling af en særskilt plads til en handicappet bedes foretaget ved henvendelse til  servicecenteret ».



Ledsagelse i afgangs- og ankomstlufthavnen

airberlin påtager sig gerne gratis at være passagerer, der har brug for særlig assistance, behjælpelige i både afgangs- og ankomstlufthavnen. Der stilles gratis kørestole til rådighed til transporten af gangbesværede passagerer og kørestolsbrugere til og fra flyet. Det bedes allerede ved bestillingen af rejsen oplyst, i hvilket omfang der er behov for assistance.

I mange lufthavne har kørestolspatienter mulighed for at blive bragt ombord i flyet inden de øvrige passagerer (såkaldt preboarding).


Nærmere oplysninger om lufthavnenes specielle tilbud til handicappede passagerer, som fx specielle parkeringspladser til handicappede, fremgår af de pågældende lufthavnes hjemmesider.



Transport af kørestole

Flypassagerer kan få deres egne kørestole transporteret gratis, uden at de tælles med til fribagagen. Ved bestillingen af en billet til en kørestolspatient bedes kørestolens mål, vægt og type venligst oplyst.

Kørestolene transporteres af hensyn til pladsen i flyenes fragtrum. De bedes derfor indleveret som specialbagage i transportklar stand. I destinationslufthavnen udleveres kørestolen enten direkte ved flyet eller ved bagagebåndet.

Handicappede kan også få transporteret deres sports- eller kapløbskørestol gratis i lighed med andet sportsudstyr.

Vigtigt!
Hvis der er tale om en batteridrevet kørestol, bedes der taget højde for følgende:
Kørestole og andre batteridrevne mobilitetshjælpemidler med et udløbssikkert tør- eller gelbatteri kan medtages i flyet under forudsætning af, at batteriet ikke er koblet ind og driftsklart, og at batteriets poler er sikret mod kortslutning og isoleret. Derudover skal batteriet være fastgjort sikkert til kørestolen eller mobilitetshjælpemidlet.

For kørestole og andre batteridrevne mobilitetshjælpemidler med vådbatterier gælder der af hensyn til sikkerheden særlige kriterier. Oplysninger om de gældende bestemmelser fås ved henvendelse til airberlins  servicecenter ».



Gratis reservering af siddeplads

For passagerer med handicap-id-kort (eller tilsvarende legitimation) er reservering af siddepladser inklusive en siddeplads til en ledsager gratis fra en invaliditetsgrad på 50 %. Det er dog af hensyn til sikkerheden ikke muligt at reservere XL-sæder.



Rejser med ledsager

Det anbefales stærkt gangbesværede passagerer samt passager, som er ude af stand til at gå selv, og synssvækkede passagerer at medbringe en ledsager på flyrejsen. Ledsageren skal være mindst 16 år, må ikke selv være fysisk handicappet og må ikke ledsage flere passagerer, som har behov for ledsagelse.
Ledsagerne til passagerer med invalide-id-kort med mærket "B" (eller lignende) skal hos airberlin kun betale afgifterne, gebyrerne og serviceafgiften i forbindelse  med rejser på de tyske indenrigsruter.



Flytransport med førerhund

Synshæmmede passagerer kan narturligvis medbringe deres førerhund gratis i kabinen. Hunden skal ikke være anbragt i en transportbeholder. Det er dog nødvendigt, at hunden er iført førerhundsseletøjet med håndtag til den blinde, og at der medbringes alle nødvendige dokumenter for førerhunden som fx gyldigt dyrepas, vaccinations- og sundhedsattester mv., som kræves ved ind- og udrejse.



Transport af medicinske hjælpemidler

Medicinsk særbagage (respirator, inhalator, krykker/rollator, etc) medtages uden merpris mod forelæggelse af et underskrevet dokument fra lægen (lægeerklæring).
Ligeledes kan medicin, som er ordineret af lægen (recept) medtages uden merpris. Gratis medtagelse af bagage indeholdende medicinske hjælpemidler må udelukkende indeholde ordinerede hjælpemidler eller lægeligt ordineret medicin. Hvis dette ikke er tilfældet træder de almindelige regler for medtagelse af bagage i kraft.
Medtagelsen af medicinsk bagage er begrænset til et stykke bagage pr. Passager.
For befordringen af bagage som tjekkes ind er en maksimal vægt på 23 kg tilladt.
Medicinsk bagage medregnes ikke som frivægt.

Af sikkerhedsmæssige grunde skal medtagelsen af medicinske hjælpemidler oplyses til airberlins servicecenter.
Oplysning om medtagelsen af medicinsk bagage skal ske skriftligt (pr. post, fax eller e-mail). Passagerer med handicapkort kan ringe til vores Service Center.

Følgende former for medicinsk særbagage medtages under de ovenfor anførte betingelser uden ekstra gebyrer:
•    Respirator, astmaudstyr, inhalator
•    Kateter
•    Forbindeingsmateriale
•    Krykker, rollator
•    Kørestol, inkl. tilbebør (med de aktuellt gyldige begrænsninger)
•    Bad- og toiletstol, glidebræt til kørestole
•    Proteser
•    Læge må medbringe nødkuffert
•    Dialyseudstyr, defibrillator, udstyr til behandling af lymfen og anden terapiudstyr
•    Udsugningsudstyr, oral irrigator
•    Medicinske produkter og sprøjter

Mediciniske hjælpemidler og apparater, fx iltmasker, inhalatorer og krykker mv., samt medicin transporteres gratis mod fremvisning af en attest for nødvendigheden.
Det anbefales at emballere bagage til medicinske formål separat. Overhold også
EU-direktivet om håndbagage ».



Hvis du har brug for yderlligere oplysninger, kan du klikke her: Sikkerhedsbestemmelser i forbindelse med transport af passagerer med nedsat mobilitet »

barrierefrei2.jpg

 
Premium Airline Partner Etihad    NIKI    Airline Alliance oneworld